ssdd22

At gå til ridning kan være rigtig dyrt og en af de dyre ting er at det nye rideudstyr, som man af og til skal ud og anskaffe sig. Læs med her for at e hvordan du kan få fat i noget lækkert (og brugbart) rideudstyr til billige priser. 

ridning

Køb det brugt

Der kan være mange grunde til, hvorfor folk sælger deres gamle rideudstyr. Det kan være, at de selv har fået fat i noget nyt og derfor ikke længere bruger det gamle. Eller det kan såmænd være, at de ikke længere går til ridning og dermed ikke har brug for deres rideudstyr længere. 

Uanset hvad grund de har til at sælge det, så er der som regel intet galt med brugt rideudstyr. Det kan fungere lige så godt som det nye – og ofte koster det meget mindre, end når du køber det fra nyt!

Så hvis du ikke altid lige har råd til at gå ud og købe nyt, så kan det også betale sig at se om du ikke kan få fingrene i noget brugt. Du kan ofte finde noget gennem diverse social medier eller hjemmesider, hvor folk sælger ud af deres gamle ting. Hør eventuelt også ad nede i rideklubben eller dit netværk af folk, som også rider, om de eventuelt har noget gammelt rideudstyr, du kan købe. 

Vent på tilbuddene 

Der kommer jævnligt gode tilbud på rideudstyr og det kan derfor godt betale sig at vente på disse, hvis du overhovedet kan. Læg løbende mærke til hvordan kvaliteten på dit nuværende rideudstyr er og noter det for dig selv (eller eventuelt på en lille huskeblok), at det er ved at være tide at få skiftet noget af det ud. 

Hvis du laver sådan en lille liste og konstant har det i baghovedet, så er du også bedre klar til at gribe chancen, når tingene bliver sat lidt ned inde i butikkerne. Tjek gerne inde på de forskellige butikkers hjemmeside for at se, hvornår det er de kører med deres tilbud.

rytter til hest

Få dig en opsparing

Til sidst er der jo kun den gode gammeldags metode, som aldrig slår fejl; få dig en opsparing. 

Skab eventuelt en opsparing som er beregnet specifikt til at håndtere udgifter i forbindelse med din ridning som for eksempel nyt rideudstyr. På den måde har du også et bedre overblik over, hvor mange penge det egentlig er du går og bruger på denne hobby.