ssdd22

Fysiske aktiviteter har mange fordele. Og dét hvad end du sidder på én af dine heste, hopper i løbeskoene eller tager en yogatime. Det er essentielt, at du holder din krop i gang. Men af og til må du også gerne give dig selv lov til at smække benene op på sofabordet eller slappe af foran computeren. 

eSport har længe været én af de foretrukne hobbyer blandt computerglade mennesker verden over. Og eSport har faktisk en længere historie, end du måske umiddelbart tror. 

Stor spillehal

eSportens historie 

Mange har en forestilling om, at eSport er et nyt fænomen. Realiteten er dog, at eSport har en historie, der strækker sig adskillige årtier tilbage i tiden. 

I 1972 afviklede amerikanske Stanford University en computerkonkurrence i det dengang nye spil Spacewar, og i de efterfølgende år begyndte flere og flere at udvikle lignende konkurrencer. Slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne så en massiv fremkomst af computerbaserede konkurrencer i forskellige former for arkadespil, og snart indtog konkurrencerne spillehaller over hele verden. 

I løbet af 1990’erne gennemgik eSporten delvist som følge af internettets gennembrud en lang række transformationer. Den mest mærkbare transformation knyttede sig til, at spillerne nu kunne udfordre hinanden live og direkte i spil som for eksempel Street Fighter. 

Den første eSport-arena blev etableret i californiske Santa Ana i 2015, og i dag har langt de fleste af verdens lande en solid tradition for eSport. Og markedet for eSport er fortsat i rivende udvikling. 

Høretelefoner og virtuelle briller

eSportens klassifikation 

eSportens klassifikation har altid været et kontroversielt emne. Nogle mener, at computerspil aldrig vil kunne klassificeres som sport, fordi enhver sport nødvendigvis involverer fysisk træning. Fortalerne for sportsklassifikationen har derimod ofte argumenteret, at eSport i stil med alle andre sportsgrene kræver planlægning, timing og en høj grad af tekniske kompetencer. Trods de mange uenigheder har eSporten særligt i løbet af de sidste år gjort et markant indtog i sportsverdenen.  I 2013 modtog canadiske Danny Le som den første gamer nogensinde det amerikanske P-1 A visa, som udelukkende dedikeres internationalt anerkendte atleter. Året efter begyndte Tyrkiets ministerium for ungdom og sport at uddele professionelle eSports-licenser; i 2016 fulgte den franske regering trop, da de påbegyndte et projekt, der havde til formål at etablere anerkendelsen af eSport på lige fod med traditionelle sportsgrene; og siden 2017 har der i Den Internationale Olympiske Komité været tale om, hvorvidt eSport skal indgå i legenes program. 

Der er ingen tvivl om, at eSporten er kommet for at blive.  

Vil du vide mere? 

Er du nu blevet tilstrækkelig nysgerrig på eSportens fascinerende univers? Så glæd dig ved, at der er rigeligt med konkurrencer at følge med i og masser af spil, du kan spille. Hvis du gerne vil vide mere, kan du med fordel tjekke denne eSport portal. Her finder du endnu mere viden.