ssdd22

For rigtig mange hesteelskere, er det en drøm, at kunne leve af at arbejde med heste. Vi, der elsker heste, vil gerne bare kunne omgive os med dem dagen lang. For hvad lyder egentlig bedre, end at tilbringe hele dagen, fra morgen til aften, i stalden, på markerne og i ridehallen? 

Hvad kunne være herligere, end at være sammen med andre hesteelskere hver dag? Hvad ville føles mere tilfredsstillende og meningsfuldt, and at holde rum for og undervise i det, der er din passion? Hvor dejligt ville livet ikke være, hvis du blot kunne bruge det på at betragte, røre og ride på heste? 

Denne drøm kan blive til virkelighed, men det kræver dedikation. Læs mere her, om hvordan du kan få dine drømme til at gå i opfyldelse. 

hest i stald

Vid hvad du vil og hvad der skal til

Før du kan lægge en plan og arbejde dig mod et mål, må du gøre helt klart for dig selv, hvad det er du vil. Du behøver en helt tydelig vision for dig selv. På den måde kan du bedre træffe de rigtige beslutninger. Alt bør være velovervejet og du bør holde dig opdateret og motiveret. 

Er drømmen at blive ridelærer? Ønsker du at have din egen rideskole, og eje dine egne elevheste? Eller drømmer du om at arbejde som ridelærer et sted der ikke er dit eget? Drømmer du om at blive berider og leve af at ride heste til og træne superdygtige heste? Drømmer du om at avle fine heste og sælge dem? Drømmer du om at blive en vindende og anerkendt rytter indenfor en bestemt gren af ridesporten? 

Der er mange udgaver af at leve et liv med heste, og leve af dine hestekundskaber. Vær realistisk, men gå også efter det, der virkelig tænder dig. 

Når du med sikkerhed ved, hvad det er du vil, må du finde ud af, hvad der skal til, for at drømmen kan blive til virkelighed. 

Kræver det at du bor et bestemt sted? Kræver det at du køber en gård? Kræver det at du køber en eller flere heste? Kræver det uddannelse og træning? Du bør spørge dig selv, hvad du har råd til. Du bør spørge dig selv, hvor meget du er villig til at ofre, og hvor langt du er villig til at gå. 

penge

Sådan får du råd til det

Før du kan leve af heste og ridesport, må du ofte først investere en del i det. Det kan virke skræmmende og overvældende, at skulle lægge en masse penge ud. Det kan virke vovet, at starte noget op for penge, du ikke har endnu. 

Du har nok ikke lyst til at gå og vente mange år, mens du sparer penge sammen ved at tage et arbejde, du egentlig er ligeglad med. Hvis det er sådan du har det, er det måske bedre for dig at undersøge lån og investering. Måske der er nogen, der vil låne dig penge, fordi de tror på dit projekt. Men hvis du ikke kan låne penge, så kan du undersøge, hvordan du kan investere penge, så du kan tjene på det.